Lidt om mig og hvordan det startede:
Mit navn er Sofie og jeg er født i 1992. Jeg bor på mine oldeforældres gamle gård i Kikhavn, tæt ved skov og strand. Hundene er både indenfor og udenfor, og bestemmer selv hvad de vil. Udenfor har de masser af plads til at rende rundt og snuse, og indenfor er der altid en sofa de kan lægge sig i.
Mit liv med leonberger startede tilbage i 1997, da vi fik vores første leonberger tæve, Khaimas' Daughter of Xhica aka Freja. Derefter fik vi Khaimas' Nituna aka Sif og i 2011 Khaimas' Special Breeze aka Breeze. Dette var familiens hunde, men i 2018 fik jeg min egen første leonberger, en hanhund, Khaimas' You're The One That I Want aka Indy. 1,5 år efter flyttede hans halvsøster ind hos os, Khaimas' Semper Fi - Always Faithfull aka Mango.
Starten på det med at opdrætte leonberger begyndte allerede tilbage ved Freja, da min far især igennem tiden med vores tre første tæver, talte om at lave et kuld hvalpe. Det var også en af grundene til vi fik Mango, for nu skulle vi igang, nu skulle der gøres noget ud af det her avl. Derfor gennemførte jeg DKKs Opdrætteruddannelse i 2020, og modtog mit kennelnavn i januar 2021, Kennel Areros'. Indy satte især også gang i noget, så derfor fik jeg ham udstillet, præmieret godt og avlsgodkendt - og han blev far til 8 dejlige hvalpe i 2020. Breeze måtte også igennem udstillingsdelen (så jeg kunne øve mig), og i 2021 blev hun i en alder af 10,5 år Dansk Veteran Champion og Københavns Veteran Vinder 2021 - og blev pensioneret efter det.
Hvorfor leonberger?
Det jeg godt kan lide ved en leonberger hund er, at du kan som person lidt tilpasse den til dig og dit liv som du vil. Du skal dog bare stadig huske på, at det er en hund der kræver meget tid og penge, den fælder og slæber meget ind i huset. Det er ikke bare en hund, leonbergeren vil og skal være en del af din familie, for det er det de egner sig bedst som - familiehunde!
Men det er så rart med en leonberger, for hvis du er typen der er til mange og lange gå ture, så kan den sagtens trænes op til det. Er du hellere typen der elsker vandet, så vil den elske det lige så meget som dig. Du kan også bruge den til mange andre hobbyer, og så egner den sig også fint i sofaen. Hvordan du er som person vil den afspejle, så længe du bare vil give den ubetinget kærlighed, så har du en ven for livet.
Mine værdier:
Indy har været min tro følgesvend igennem de sidste år, og lært mig en hel del, og hjulpet mig til at udfærdige mine værdier, og hvad det er jeg vil med at opdrætte leonberger hunde.
Jeg vægter fysisk og psykisk sundhed højt, får mine hunde testet og fotograferet, og kun udvælger avlspartnere der er testet og fotograferet, samt kun udvælger racetypiske hunde i henhold til standarden for leonberger racen.
Jeg vægter altid at mine hvalpe opnår en Basis+ Stambog. Dette sikre at forældredyrene er HD og AD frie, og at forældredyrene er blevet vurderet af kompetente eksterne personer i henhold til standarden for leonbergeren.
Derudover er forældredyrene testet for LPN1+2, LEMP og LPPN3, som er arvelig sygdomme, og jeg sikre mig, at tæven har fået tilpas tid imellem kuldene.
Jeg brænder for racen, og for at forbedre den. Jeg syntes avl er super spændende, og det at se hvordan forskellige linjer udvikler sig, og hvordan linjerne kan udvikle sig på tværs af hinanden. Jeg bruger lang tid på at studere blodlinjerne, og har kompetente mentorer bag mig til at hjælpe.